Archive for August, 2008

Dørmandskursus

Over 7 aftener i efteråret afholdes der dørmandskursus. Kurset er sammensat specielt til en kulturarrangørs måde at bruge dørmænd på, og danner grundlag for autorisation som dørmand hos politiet. I kurset vil bl.a. indgå undervisning i konflikthåndtering, service, kommunikation og samarbejde, førstehjælp, brandbekæmpelse, adgangskontrol, euforiserende stoffer mv. Kurset er et godkendt AMU-kursus, og er man bestået vil Politiet godkende en som dørmand/vagt.
Kurset strækker sig over 7 aftener, hvor den sidste er afsluttende prøve. Undervisningen finder sted på Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde.
Datoerne for kurset er: 9/9, 11/9, 16/9, 23/9, 30/9, 7/10, 14/10
PRIS: Normalprisen for kurset er 1400 kr. pr. person, som medlem hos spillesteder dk er prisen kun 950 kr. pr. person. Der er begrænset antal pladser, så vi fylder op efter ”først til mølle”.