Pumpehuset skal have ny direktør
Det er ikke mange måneder siden, at Pumpehuset fik ny bestyrelse, nu skal spillestedet også have en ny direktør.
Efter 19 år i spidsen for det københavnske spillested stopper Henrik Rye Nielsen som kunstnerisk leder og direktør den 31. August 2009.
”Henrik har gjort et kæmpe arbejde for Pumpehuset. Huset står foran en stor fornyelse. Det er en meget spændende udvikling, som også Henrik har bidraget til, siger bestyrelsesformand Kaspar Bach Habersaat, der nu, sammen med resten af bestyrelsen, skal i gang med at finde en ny direktør og kunstnerisk leder.